Indstudering af korværker
Jeg har tidligere brugt Cyberbass, men fandt det tungt og ufleksibelt i brug. Som et alternativ så jeg først på de professionelle nodeskrivningsprogrammer Finale og Sibelius som desværre begge var (og er) temmelig kostbare. I stedet fandt jeg frem til Open Source programmet “MuseScore“, som oven i købet viste sig at være mere intuitivt at bruge end de førnævnte professionelle programmer. Der findes korte instruktionsvideoer til programmet, en glimrende online manual på nettet, et brugerforum hvor man kan finde svar på mange spørgsmål — og så er det gratis! Du kan hente MuseScore her! Jeg vil dog anbefale at du indtil videre venter med at bruger MuseScore version 4.1.1 — som jeg beskriver andet steds, er der udfordringer med den nye version af MuseScore, specielt hvis man øver korstemmer. Jeg bruger selv version 3.6.2 som kan hentes på samme side.